Destinationer Fernweh Sponsoreret Tjekkiet

Vores Guide til Prag 2017

marts 19, 2017

For et par uger siden var Toke og jeg i Prag. Det var Czech Republic’s turistkontor som havde inviteret os og 3 andre nordiske bloggere til landet, for at se hvad den tjekkiske design- og mad-scene har at byde på. Jeg siger det med det samme – jeg var pænt overrasket over  den hippe side Prag viste sig fra. Jeg havde været i Prag en gang før, men det var en gymnasietur, og mere behøver jeg vel så ikke sige 😉

Jeg samlet mine bedste oplevelser i en stor guide til Prag. Så kan jer derude, der måske også kun kender til byens billigste shots-barer, også få et bedre indtryk af byen.

guide til prag

BESØG DEN TRENDIGE BYDEL “VINORAHDY”:

Vinorahdy er nok “Prags Vesterbro”, og er et af byens mest trendige kvarterer. Engang har Vinorahdy (=”vingård”) været sin egen by, men voksede sig så stor, at den i 1922 blev en del af Prag. Vi brugte en hel formiddag på bare at daske rundt og kigge på de fineste art-deco huse, og faldt over den ene spændende lille kaffebar efter den anden. Jeg kan kun opfordre jer til at bruge noget tid i denne skønne bydel, som efter sigende har flere kaffesteder end den gamle bydel.

En af mine absolutte highlights på vores gåtur igennem Vinorahdy var et stort design-hus i en gammel fabrik: Pavilon. Det er egentlig ikke fordi, at der er fare for at købe noget. Prisniveaet er ret så højt, og desuden køber man jo ikke ligefrem en sofa eller en cykel til 30.000 kroner på en storbyferie. Men hele atmospheren på selve stedet gør, at man har lyst til blive der og drikke sin kaffe.

Her lidt stemningsbilleder fra Vinorahdy:

TIP: Drik din kaffe hos den hyggelige La Boheme Cafe eller den hipster-agtige Coffee Room & prøv det “lokale” vietnamiske køkken.

GÅ IKKE GLIP AF UDSIGTEN FRA DET GAMLE RÅDHUS:

‘Amen, der er jo ikke noget bedre en skøn udsigt ud over en storby. På trods af udpræget højdeskræk (jeg ved godt det ses ikke rigtig på billedet nedenunder), så elsker jeg udsigter!!! Især udsigter ud over byer. I Prag er der heldigvis flere steder du kan komme op i højden og få en fantastisk udsigt ud over byens tage. Vi var oppe i det gamle rådhus, hvor du har mulighed for at få et 360 graders indtryk af byen. Det jeg synes var så fedt ved lige netop udsigten her, er at du kan kigge ned på den store plads med menesker som ligner små tinsoldater, og rent billedeteknisk synes jeg at det firkantede stenmønster giver en ret fed effekt på billedet.

Guide til Prag

guide til prag

SPIS EN FROKOST ‘ABOVE THE CLOUDS’:

Et andet fedt sted at komme op i højden er Zizkov Tower, byens TV tårn. Her kommer du en del højere op end Rådhuset, faktisk er man 93m oppe over jorden. Det gør at man kan se en del længere, dog har du ikke mulighed for at gå udenfor. På den anden side har stedet en mystisk stemning takket være de store vinduer

guide til pragguide til pragguide til prag

Vi fik faktisk rigtig meget godt mad i Prag. Læs gerne Tokes indlæg om fantastiske madsteder i Prag. Desuden kan jeg varmt anbefale at tage et kig på bloggen Taste of Prag, eller book en af deres food tours. Hvis der er nogen der ved, hvad der sker i Prag’s foodie scene så er det dem!

“TJEKKISK VIN KAN DA NOGET”:

Jeg blev virkeligt positivt overrasket over hvor mange gode lokale vinproducenter der findes i Tjekkiet, og vi fik at vide at der faktisk findes en kæmpe vin region – hmmmm, mon det skal være vores næste mål?

guide to prag

Så udover at jeg varmt kan anbefale at bestille tjekkisk vin på restauranterne, så er det også sjovt at opsøge nogle lokale vinbarer. På vores guidede tur rund med Kristian kom vi forbi Bokovka, en rigtig hyggelig vinbar, gemt væk fra gaden i en halvglemt gård. Her skal jeg i hvert fald tilbage.

KØB LOKALE SOUVENIRS:

GUIDE TIL PRAG

Sidst men ikke mindst kan jeg kun opfordre til at undgå alle de der rædselsfulde turistbutikker, som sælger noget skrammel, som ikke har noget som helst med Prag at gøre, men nærmere er fra Kina. Ikke nok med at det, ødelægger de her butikker gadebilledet (synes allerede at den gamle bydele er ramt hårdt). Understøt de lokale, og køb hellere én eller to lidt dyrere souvenirs med hjem fremfor mærkelige dimsedutter.

Skal det alligevel være en mere klassisk souvenir med et Prag motiv på, så kig forbi Pragtique. Her kan du få fine kopper, t-shirts, poster og andre ‘typiske’ souvenirs med motiver designede af lokale kunstnere.

Ellers er her et par eksempler på nogle sjove souvenirs:

Fatra (toy animal) – fås hos Hugo Chodí Bos.

Organisk sæbe fra Helena Heinz – køb i hendes boutique SOAP.

Lokale guide bøger og fineste notesbøger fås hos Papelote.

For nøje udvalgt lokalt designer tøj og smykker skal du forbi Kurator.

guide til prag

ANDRE GODE TIPS:

“KIG NED” når du går på gaden. De lokale indbyggere elsker åbenbart deres hunde så meget, at de får lov til at lave deres “geschäft” lige hvor det passer dem.

Nyd byen og kom væk fra den “gamle by” som er turisternes epicenter. Skal man absolut lave noget turistet, så kan jeg anbefale en gåtur over Karlsbroen (især tidligt om morgenen, så er det mindre crowded) samt en smuttur forbi John Lennon wall.

// Nikoline

guide til pragguide til pragguide til prag


You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Bettina marts 19, 2017 at 19:00

    Fedt med dette indlæg når nu vi skal til Prag i juni 😊 Vi har dog to hunde med så det bliver nok en anden oplevelse. Men kan da allerede se at den væg er et must og komme forbi – der skal tages billeder af hundene 😁
    Det lyder også til at være hundevenligt – må endda lidt for meget 😊

    • Reply departdeux marts 21, 2017 at 20:30

      Hihi ja det kan man roligt sige 😀 Der er i hvert fald masser af fine parker, og hunde, dem ser man overalt. 😉

  • Reply Laura marts 19, 2017 at 19:21

    Hvor er det nogle fine billeder! Det er efterhånden ved at være aaalt for mange år siden, vi sidst har været i Prag, men det her indlæg frister godt nok 🙈

    • Reply departdeux marts 21, 2017 at 20:29

      Tak Laura 🙂

  • Reply Lise Kryger marts 21, 2017 at 20:25

    Rigtig fint indlæg og smukke billeder! Sjovt at læse også. Vi var i Prag i 2016 og jeg har netop heller ikke været i Prag, siden jeg var afsted med min HF klassen, nok noget længere tid siden end dig – i 1990! Og jeg var også vældig overrasket over hvor hip byen var blevet – eller måske var det bare fordi jeg først opdager det nu? Men god mad, lækre caféer og som altid, smuk og skøn stemningsfyldt by! / Lise

  • Leave a Reply