Østrig Rejse Sponsoreret

Smukke Hotel Ruby Sofie i Wien

november 1, 2017

I efterårsferien havde min familie og jeg en vidunderlig tur til Wien. Fantastiske oplevelser, lækker mad og ikke mindst et skønt hotel at bo på. Jeg tog så mange billeder, at jeg måtte lade kameraet op 2 gange på 5 dage (det sker ellers sjældent). Jeg har lyst til at pakke det hele ind i et indlæg og bombardere jer med billeder, men nu sætter jeg lige fokus på en ting af gangen, nemlig på det skønne hotel vi boede på: Ruby Sofie.

  Ruby Sofie

Den Smukke Bygning

Ruby Sofie ligger i bygningen “Sofiensäle”, et gammelt kur sted fra 1838. Dengang var der et svømmebassin i den store sal, som blev overdækket om vinteren, hvorfor det er var muligt at holde storslåede arrangementer, takket være den gode akustik. Fun fact: Johan Strauss har blandt andet optrådt her. Desværre brandte store dele af bygningen ned i 2001, og det var først 10 år senere, at bygningen blev restaureret, dog uden svømmebassinet. I dag bliver der stadig holdt arrangementer, koncerter bryllupper etc., samtidig med at Ruby Sofie flyttede ind på 1. sal, 4. og 5.

Beliggenheden er rigtig fin – blot 15 minutters gåtur til den gamle bydel, samt metro stationer og gode forbindelser til lufthavnen. Til de kulturelle, så ligger Das Hundertwasserhaus + museum lige om hjørnet.

Ruby Sofie

Ruby SofieRuby Sofie

Lean Luxury hele vejen igennem

Ruby Hotels er en hotel kæde, med hoteller primært i Østrig og Tyskland, som bygger på en “lean luxury” filosofi. Komfortable, trendige hoteller med sjæl til rimelige priser. Hotellet’s rimelige priser forsvares blandt andet ved, at hotellet kører et slags self-check-in koncept. Der står selvfølgelig stadig søde ansatte klar til at hjælpe, men princippet er, at man checker ind på i-pads og automatisk får et nøglekort. Desuden behøver man ikke checke ud, man efterlader blot kortet på værelses. Super nemt for begge parter!

Ruby Sofie

Trendige omgivelser i cafébaren – husk at afslutte din aften her med et glas vino!

Værelserne

Fra vores værelse på 5. sal havde vi en skøn udsigt ud over Wien’s fine art-decor huse. Men værelset i sig selv er bestemt et highlight. Marshall højtalerne giver værelset et pift af rockstar stemning. Dog skal man ikke være den generte type, hvis man skal tage et bad – der er fri udsigt fra sengen! Ellers har værelserne en perfekt rummelig størrelse, minimalistisk indretning med fine detaljer.

Ruby Sofie har med stor kærlighed til små detaljer grebet bygningens fortid op og inkorporeret det i deres hotel koncept, ligefra musik på værelserne det øjeblik du træder ind, til musikinstrumenter på væggene i cafébaren. Ingen minibar – men det er også altid over-rated og aaalt for dyrt.

Ruby SofieRuby SofieRuby Sofie

Nattesøvnen fejlede bestemt heller ikke noget!Ruby SofieRuby Sofie

“Open shower” koncept på værelserne!

Cafébaren

Som tidligere nævnt er der ikke noget receptionsområde, men derimod en cafébar, hvor man checker ind. Caféen er indrettet til at gæster og lokale kan hænge ud, og ansætte benytter sig ligeledes af det “offentlige” rum til at tage en smøg på den overdækkede terrasse. Det er sindsygt hyggeligt, hvis man er til den der afslappede stil. Det er også her man kan spise morgenmad, som består af lækkert brød, kogte æg, pålæg, croissanter og forskellige slags müsli – med fokus på økologi – what else. 😉

Ruby SofieRuby SofieRuby Sofie

Ruby SofieRuby Sofie

Tak til Ruby Sofie for en fantastisk hoteloplevelse!

// Nikoline

 


You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply