Fernweh Guides Tyskland

Min Personlige Guide til en Weekend i Hamborg

august 3, 2015

I anledning af Tokes fødselsdag tog vi en tur til min gamle hjemby, Hamborg. Den tyske Hansestadt bliver liebevoll kaldt “meine Perle” af byens indbyggere og byen betyder rigtig meget for mig – jeg boede der i fire et halvt år, hvor jeg blandt andet blev bachelorette og fik min første egen lejlighed! Jeg havde længe glædet mig til at vise Toke mit Hamborg og mine ynglingsteder, eftersom han kun var bekendt med Reeperbahn 😉 Lejligheden har vi stadig. Den ligger i Winterhude, som jeg kun kan anbefale for dem som vil rejser med Airbnb. Så her er mine personlige tips til en forlænget weekend i Hamborg:

Fredag:

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 preset Processed with VSCOcam with f2 preset  Processed with VSCOcam with f2 presetFullSizeRender[2]Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi rejste ned om torsdagen, og ankom med toget kl 18:30 – tid nok til at smide kufferten og hygge med en  god middag.  Jeg havde booket et bord hos Die Bullerei som er ejet af en af Tysklands mest kendte kokke, Tim Mälzer – nu havde vi jo også en fødselsdag vi skulle fejre. Så vi bestilte deres überraschungsmenü, hvor man kan få tre eller fire retter som køkkenet vælger. Stemningen minder lidt om Restaurant Gorilla i København. Der er fart på, cool mennesker, lækker mad, men også nogle tjenere der havde lidt for travlt. Det er dog virkeligt turen værd, hvis ikke man har noget i mod at bruge lidt ekstra på en god restaurant. Efter maden fik vi Pastis og Aperol Spritz. Bare lige for at gøre det hele lidt ekstra sommerligt 🙂

Om fredagen hyggede vi med at gå rundt i Karoviertel hvor vi drak kaffe hos Gretchens Vila som er en af mine absolut ynglingscafeer – desværre blev opgangen ved siden af renoveret som gjorde at det ikke var helt så fredfyldt som ellers. Men ellers er caféen perfekt til afslappet morgenmad/brunch.

Turen gik videre til Sternschanze hvor vi spiste frokost på Azeitona, der betyder oliventræ på arabisk. Det er et sted  i mellemøstlig stil med masser af veganske og vegetariske retter på kortet. Vi bestilte Falafel med hummus og baba ganoush, og skyllede det ned med en lokal Astrapilsner – yum. Restauranten er et rigtig lokalt sted hvor kan sidde rundt om runde borde på gulvet, og som ikke er overrendt af turister. Perfekt til en billig men god frokost. Sternschanze er også et fantastisk sted for shopping hvor man kommer væk fra alle mainstream-butikkerne og har mulighed for at gå på opdagelse i individuelle design-butikker. Min ynglingsbutik: Kauf dich Glücklich.

Vi kom også forbi et andet kaffe sted som hedder Less Political – jeg havde læst om cafeen så den skal helt sikkert prøves af næste gang!! Om eftermiddagen tog vi ind for at se udstillingen Tattoo og One night in Rio med billeder fra da tyskland vandt WM i 2014 på “das Museum für Kundt und Gewerbe”. Aftenen brugte vi på at nyde min balkon, slikke sol, spise tapas og drikke mere Aperol Spritz!

Lørdag:

FullSizeRender[1]

vscocam-photo-4

FullSizeRender[2] FullSizeRender

FullSizeRender[1]FullSizeRender

Lørdag morgen cyklede vi ind mod byen – vi havde bestilt cykler via Stadtrrad som er så utroligt nemt og effektivt og jeg ikke fatter at jeg aldrig fik det udnyttet da jeg boede i byen! Det skal siges at cykel infrastrukturen er ikke helt så udviklet som i København, så man skal lige holde øje med hvornår man skal cykle på vejen og hvornår på fortovet, men jeg syntes det er must for alle der besøger Hamborg. 🙂

Vi spiste så morgenmad på café Paris – hvor vi fik så meget morgenmad at jeg var mæt resten af dagen!  Caféen er fra 1882 og når man træder ind for man lyst til at sætte sig med en avis og spise croissant. Men tyskere er gode til det der med morgenmad – de er specielt glade for deres Sekt-frühstück hvor man får alt hvad hjertet begærer inklusive kaffe, juice og et glas Sekt (læg mærke til vores morgensmads-etagere og det utroligt smukke loft) 😀

Med et godt grundlag i maven havde vi så masser af overskud til sightseeing, og gik ned mod Speicherstadt og Hafencity. Speicherstadt er netop lige blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og helt klart et besøg værd. Det er også et populært sted for bryllupsbilleder. 😉 Et andet must-see er Elbphilharmonie i Hafencity, som er Hamborgs nyeste koncerthus, som efterhånden har kostet byen 800 millioner Euro i stedet for 77 millioner som var planlagt og nu åbner med 7 års forsinkelse i 2017.

Efter sightseeing har man behov for en pause – og det bedste sted jeg kender er Strandpauli. Strandpauli ligger ud til havnen på et stort areal dækket til af sand. Her kan man finde liggestole og senge og nyde sin Caipirinha eller Astra i solen. Det er virkeligt et specielt sted, med et blandet publikum. Her samles de unge, de gamle, de fine og rockerne. Et godt tip er at tage derhen omkring 8 tiden, og se solen gå ned og lysene tænde over på den anden side af havnen hvor der bliver arbejdet dag og nat. DET er det ultimative Hamborg for mig.

Om aftenen spiste vi på min lokale libaneser-restaurant, Beiti, som ligger på et lille gadehjørne i min bydel Winterhude. Et sted jeg helt klart kan anbefale hvis man bor i nærheden. Man spise sig mæt i Mesa (libanesiske tapas) for 18 Euro for 2 personer.

Søndag:

Søndag er jo som regel hjemrejsedag for de fleste – vi spiste morgenmad i lejligheden ude på balkonen. Og tog en tur hen til Stadtpark. Hamborgs største park er et mødested for alle sportsfans. Ude på den store plæne spiller folk fodbold, rugby eller dyrker yoga. I Stadtpark befinder sig også Planetariet. Igennem en sideindgang er det muligt at komme helt op på taget og se en fantastisk udsigt ud over byen. Man kan endda se helt til Elbphilharmonie. 😉

Om eftermiddagen pakkede vi vores ting og turen gik hjemad mod København. Hjemrejsen blev noget af en oplevelse. Først var vi lige ved at komme for sent til Hovedbanegården, da jeg valgte at tage s-toget i stedet for bussen, som så ikke kørte på grund af personskade. Toget til København var også 20 min forsinket og lige da toget kørte ind faldt der en mand ud på skinnerne som så nåede at hoppe op igen. Det var et kæmpe chock og security-mænd kom løbende fra alle sider. Først da vi så endelig sad i toget kunne vi slappe af og glæde os over at komme hjem til DK igen. 🙂

– Nikoline


You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Kristoffer Føns august 7, 2015 at 11:32

    SUPER fedt indlæg! Er vild med de mange konkrete tips og gode beskrivelser af stederne I har besøgt 🙂

    • Reply Departdeux august 7, 2015 at 11:39

      Mange tak Kristoffer – der kommer flere tips til Hamborg med tiden, da vi har en lille base dernede 🙂

  • Reply Helle oktober 13, 2015 at 13:39

    Skønt og personligt indlæg! Håber snart at kunne forbi byen, dejligt med nogle gode tips ?

    • Reply departdeux oktober 13, 2015 at 14:58

      Tak Helle 🙂 Deler gerne ud med vores viden om Hamborg. 🙂

    Leave a Reply